Flyveredningstjenesten i Danmark


Statistisk oversigt 2001
Patient overførsler

Opsamlede personer
Nødsignaler
Fritidsprægede aktiviteter
Udførselsoversigt 2001

Cospas-Sarsat tildragelser i 2001


Oversigt over den geografiske fordeling

1Flyvevåbnets Redningstjeneste, aktivitetsoversigt 2001.

1. Flyvevåbnets Redningscentral (RCC Karup)ved Flyvertaktisk Kommando (FTK) modtog i 2001 i alt 896 anmodninger om assistance, dels ved direkte alarmering til redningscentralen og dels ved anmodninger modtaget fra andre redningscentraler.
Heraf var 96 alarmer fra fly, fordelt med 41 alarmer i forbindelse med militær flyvning og 55 alarmer i forbindelse med civil flyvning.

2. Flyvevåbnets Redningstjeneste udførte i 2001 i alt 487 missioner mod 467 i 2000, en stigning på 4,2%. Stigningen er jævnt fordelt over de forskellige missionstyper og udviser ikke nogen tydelig tendens. 
Der har dog været en stigning i antal patienter overført mellem hospitaler fra 167 i 2000 til 180 i 2001.

Ud af 487 missioner udført i 2001 var 176 assistance til søredningstjenesten hvilket er uændret fra år 2000.

I forbindelse med civil og militær flyvning blev der udført 14 missioner mod 9 i år 2000.

Redningshelikopterne har derudover, på grund af deres høje beredskab, i 43 tilfælde været indsat i den flybårne havmiljøovervågning, hovedsagelig i tilfælde hvor der har været behov for hurtig indsats. Under udførelse af disse missioner har redningshelikopterne i 9 tilfælde opsamlet olieprøver for nærmere analyse ved Danmarks Milijøundersøgelser.

3. Det særlige helikopterberedskab på Bornholm (SAR Rønne) var i 2001 etableret i 5 perioder. SAR Rønne etableres, når vindhastigheden i Østersøen omkring Bornholm overstiger 20,8 m. pr. sek/40 knob (Stormende kuling).
SAR Rønne har i 2001 ikke udført SAR missioner eller patienttransporter.

4. Flyvevåbnets Redningstjeneste har i år 2001 anvendt 763 flyvetimer til løsning af SAR opgaver samt til patienttransporter, heraf 759 flyvetimer med S-61 redningshelikopter.
Til løsning af civile opgaver blev der anvendt 762 flyvetimer. Til løsning af militære opgaver blev der anvendt 1 flyvetime.

Til indsættelse i flybåren havmiljøovervågning med S-61 blev der anvendt 64 flyvetimer.

5. Aktivitetsoversigten for år 2001 med oversigt over missiontyper samt geografisk fordeling kan findes på Forsvarets INTRANET, samt på INTERNET på adressen: www.ftk.dk under "Information".


P.E. HVASS
Major
Leder af FLV Redningscenter

 

Tilbage