Flyvestation Skrydstrup www.fsnskp.dk
Flyvestation Skrydstrup blev oprettet den 1. maj 1953 på den tidligere Skrydstrup flyveplads, som blev anlagt af tyskerne i 1943 under navnet
"Fliegerhorst Hadersleben". Under krigen blev stedet hovedsagelig brugt som flyveskole.
Tyskerne eksproprierede ca. 2300 hektar jord i Skrydstrup sogn, og ca. 120 af sognets 180 familier måtte forlade deres hjem. Efter hvad der berettes, nåede tyskerne ikke at anvende flyvepladsen som egentlig jagerbase.
På grund af det begyndende tyske sammenbrud i foråret 1945, blev pladsen også benyttet som depot for fly. Ved kapitulationen efterlod besættelsesmagten 75 flyvemaskiner af typerne Messerschmitt Bf109 og 26 Dornier Do210. Den danske modstandsbevægelse overtog bevogtningen af flyvepladsen efter den 5. maj 1945 indtil Royal Air Force (RAF) ankom i juni.
(Billede 1) Kaptajn og pilot John Vincent Madsen, Eskadrille 730, med pilonavnet KON, er klar til at flyve sin næste mission. Tommelfingeren i vejret betyder i flyvevåbnet, at alt er som det skal være.
I november/december 1945 overtog den danske regering flyvepladsen, som derefter blev henlagt under krigsministeriet. Et militært kommandantskab administrerede pladsen og afviklede den militære og civile flyvning. Der var dog ingen tyske fly at overtage da englænderne havde ødelagt samtlige tyske fly ved hjælp af sprængladninger og økser.
Flygtningelejr
I begyndelsen af 1946 blev pladsen indrettet til flygtningelejr for ca. 4000 tyske flygtninge under bevogtning af et kompagni fra 2. Regiment i Haderslev.
(Billede 2) På infirmeriet på Flyvestation Skrydstrup indlægges de værnepligtige, der bliver syge i tjenestetiden. Her er det flyverspecialist og sygepasser H.K. Christensen, der tager sig at en af patienterne.
Jordlovsudvalget, der forestod driften af landbruget, flygtningeudvalget som administrerede flygtningene, politiets udvalg med registrering af tyske efterladenskaber samt et udvalg under Indenrigsministeriet, der forestod registrering af fast ejendom havde også til huse på flyvepladsen. Deres interesser blev formidlet af kommandantskabet.
Hærens Tekniske Korps
Fra 1946 til 1952 modtog og fordelte personel fra Hærens Tekniske Korps ca.. 6000 militære køretøjer til det danske forsvar. I efteråret 1947 forlod flygtningene flyvepladsen. Hærens og Søværnets Fælles Flyveledelse og det Luftmilitære udvalg blev enige om flyvepladsens størrelse til militære formål, hvorefter 2/3 af flyvepladsens jord blev solgt til civile formål.
(Billede 3) Uden elektronik ville flyvevåbnet ikke kunne løse sine opgaver. Her er vi på Elektronikværkstedet på Flyvestation Skrydstrup, hvor sergent Kurt Dalgaard er ved at fejlfinde på noget af flyvestationens radioudstyr.
I begyndelsen af 1948 var tilbagesalget slut. Jord og husene i Skrydstrup var igen civil ejendom. Den jord på flyvepladsen, der ikke blev anvendt til militære formål, blev forpagtet ud.
Flyvestation Skrydstrup's oprettes
I 1951 begyndte udbygningen af flyvepladsen til jagerbase efter Nato standard. To år senere i 1953 blev Flyvestation Skrydstrup oprettet på stedet. Hele området var indtil da nærmest lignede en "gold plet" på landkortet. I de efterfølgende år plantede Det Danske
Hedeselskab, i samråd med flyvestationens gartner Black, et stort antal træer og buske i selve lejren og i eskadrilleområderne.
(Billede 4) Et tosædet F-16 fly er her inde til eftersyn på Flyvestation Skrydstrups Flyværksted. Flyet bliver gennemgået fra ende til anden. Kvalitetskravene til eftersyn på jagerfly er store, intet må overses, den mindste fejl kan udløse en katastrofe under en senere flyvning.
Der blev anlagt græsplæner, stier og veje. Efterhånden som træer og buske voksede til, blev Flyvestation Skrydstrup kendt som den smukkeste af alle flyvestationer i Danmark, en påstand der stadig holder.
Indkvarteringsforholdene i de nye bygninger på Skrydstrup var dengang i 50'erne usædvanligt gode. Det nye personel var ikke forvænte fra deres tidligere tjenestesteder. Messeforholdene var derimod under al kritik. Officers- og underofficersmesserne var indrettet i rødmalede gamle tyske træbarakker som lå tæt ved Skrydstrup Skole.
Flyvestationens første operative jagerfly var F-84 Thunderjet. Flyet kan i dag ses ved indkørslen til flyvestationen.
(Billede 5) Det er heldigvis ikke ofte, at Brand- og Redningstjenesten på Flyvestation Skrydstrup må rykke ud til flyhavarier. I dette tilfælde er man ude ved et F-16 fly, der er landet med understellet oppe. En hændelse der er meget sjælden.
Perioden op gennem 60'erne og 70'erne var præget af en rivende udvikling indenfor den militære flyvning. F-86 Sabre kom i slutningen af 50erne, så fulgte Hawker Hunter jageren og den store tunge jagerbomber F-100 Super
Sabre. Og endelig - den 18. januar 1980 - kunne Flyvestation Skrydstrup modtage det første F-16 fly. Med det indledtes en helt ny æra i det danske flyvevåben.
Flyvestationen i dag - en moderne virksomhed
Flyvestation Skrydstrup er med sine 865 ansatte, en af landsdelens største arbejdspladser. Og med et areal på 854 hektar, den største. Det store område anvendes til start- og landingsbaner. Systemet der består af tre baner, hvor hovedbanen er 3,5 km lang og 60 meter bred.
(Billede 6) Adgangskontrol til Flyvestation Skrydstrup. Flyvevåbnets, og ikke mindst Eskadrille 730/IRF's deltagelse i konflikten i Kosovo fra oktober 1998 og indtil videre, har betydet, at adgangskontrollen til flyvestationen er blevet skærpet.
Flyvestationens produkt er måske ikke umiddelbart så synligt som andre virksomheders. Men er et led i dansk forsvar og i det samlede Nato - hvis vigtigste opgave er at forebygge krig eller krigslignende forhold. Det sker ved at yde støtte til FN i fredsbevarende eller fredsskabende operationer.
Flyvestationen indtager i disse sammenhænge en væsentlig rolle, idet kravet til flyvestationen meget forenklet er, at producere et højt beredskab og kampeffekt. Det gør vi ved at:
- overvåge dansk territorium
- træne og uddanne personel til løsning af krigsopgaver
- deltage i Nato- og nationale øvelser
- forberede at stille enheder til rådighed for Nato i umiddelbare eller hurtige reaktionsstyrker
- forberedelse af enkeltpersoner eller enheder til fredsbevarende og fredsskabende operationer samt humanitære opgaver
- yde støtte til FN eller CSCE.
For den udenforstående kan alt dette synes kompliceret. Men det er flyvestationens erfaring, at vi indtil dato har løst opgaverne på en effektiv og hensigtsmæssig måde. En kendsgerning, der ikke alene skyldes, at flyvestationen er godt udrustet, men i høj grad skyldes den vilje og holdning, der præger såvel flyvestationens ansatte og den sønderjyske befolkning i al almindelighed.